Sådan sparer du penge på din bilforsikring

bilforsikring

Sådan sparer du penge på din bilforsikring

Hvis uheldet er ude, vil du som bilejer helt sikkert sætte pris på både den lovpligtige ansvarsforsikring og – hvis du har tilkøbt den – en kaskoforsikring, der dækker skader på egen bil, både påført af dig selv og andre. Men som de fleste bilejere også ved, så er det ikke nogen billig fornøjelse at forsikre bilen. Særligt unge mennesker betragtes af forsikringsselskaberne som risikable at dække, og de vil derfor ofte skulle punge mere ud end ældre bilejere. Derfor kan det helt klart betale sig at bruge et par timer på at sammenligne flere selskabers priser – og selv, hvis du ikke er under 30 år, vil du kunne spare flere tusind kroner ved at indhente flere tilbud på billige bilforsikringer. Læs videre og få vores råd til, hvad du skal holde øje med, når du sammenligner priser.

Indhent flere tilbud – sammenlign indhold vs. pris

Først og fremmest er det vigtigt, at du er opmærksom på, at billigt selvfølgelig ikke altid betyder bedst. Mange selskaber skruer uden tvivl priserne højere op, end der er behov for – men for at få den bedste forsikring til ens behov, er man alligevel også nødt til at investere lidt. Derfor er den bedste metode helt klart at indhente tilbud fra tre selskaber eller mere og sammenligne, hvad de hver især har at byde på.

Når forsikringsselskaberne bliver klar over, at de bliver sammenlignet med hinanden af kritiske forbrugere på nettet, vil der automatisk opstå noget, der er yderst sundt for ethvert marked: konkurrence. Selskaberne kæmper nu om at tilbyde dig den bedste service til den mest rimelige pris, og du får mere for pengene – så kan det vidst ikke blive bedre.

To ting, der påvirker bilforsikringens pris

Hvis du nogensinde har sammenlignet bilforsikringer med en bekendt, har du måske tænkt tanken: Hvorfor kan der dog være så stor forskel på, hvad vi hver især betaler for at forsikre vores biler? Mange faktorer spiller en rolle, men især to gør en markant forskel.

For det første vil alder, som vi tidligere nævnte, som regel gøre en stor forskel i prisen. Hvis du er ung og ærgrer dig over dette, kan du nærme dig en bedre pris ved f.eks. at samle alle dine forsikringer ét sted, køre i en billigere bil, lede efter ungdomsforsikringer el. lign.

Mærket på den bil, du kører i, kan også gøre en stor forskel på forsikringsprisen. Audi-ejere, der skifter forsikringsselskab, vil f.eks. spare ca. 1.000 kr. mere end en Fiat-ejer, der gør det samme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

close-link